Aflæsning af jordfrugtbarheden i grønsagsavl – Værktøj og metode.
Jord, jordbearbejdning og ukrudt: Flere sider af samme sag
At dyrke grøntsager kræver jordbearbejdning. Selv med et minimalt og yderst skånsomt jordbearbejdning, vil det skabe gunstige betingelser for frødvalens ophævelse af diverse spontane vildtvoksende planter i jordstykket (ukrudt).
Arten af planters, hvis frødvale vækkes, er ikke tilfældigt, mange forhold gør sig gældende.
Denne side præsenterer et værktøj til at aflæse jordfrugtbarheden i det enkelte jordstykke her og nu. Værktøjet er udarbejdet af Didier de La Porte og bearbejdet til danske forhold af jeg selv, med Didier’s tilladelse. Baggrundsviden er hentet hos Gérard Ducerf, Marcel Bournérias og mange flere.
Den teoretiske baggrund
Værktøjet tager sit afsæt i 2 naturlige fænomener: Den økologiske succession og frødvalen.
Begge fænomener indgår i et fælles samarbejde med henblik på at skabe et vedvarende og bæredygtigt naturligt system også kaldt KLIMAKS. I Danmark er det dominerende system, klimakset, en urskov domineret af bøg og ege.
For at denne udvikling kan ske, har naturen sørget for at der findes planter i stand til at indgå i en hvilken som helst jordtype, jordbehandling og/eller vejrforhold. Det er det som kan aflæses med skemaet:
En bestem sammensætning af spontane vildtvoksende planter er et udtryk for en bestem jordfrugtbarhed.
Disse informationer kan bruges i udarbejdelsen af en fremtidig strategi i forbedring af jordfrugtbarheden.
Om værktøjet
Værktøjet består af 2 pdf-filer
(Det vil blive mere overskueligt, hvis du åbner pdf-filerne i et nyt skærmbillede, evt. tage et print af dem. Begge filer indeholder mange informationer.)
Den første fil viser de forhold som indvirker på jordfrugtbarheden (Skema 1)
Den anden fil viser de spontane planters placering under de givne forhold (Skema 2)
(begge filer kan også downloades selvstændigt i menuen under “Værktøjet”.
Om at bruge værktøjet
Det er ganske simpelt.
Trin 1: Registrer de spontane planter du møder i jordstykket
(Vær indstillet på at gøre det et par gange i det første år: forår, sommer ,efterår).
Trin 2: Skriv planternes navn på skema 1 ved at aflæse deres placering på skema 2
(er du i tvivl om du har genkendt den rette plante, kan du krydstjekke det ved at finde det botaniske navn i en Flora eller mha. app’en “PlantNet“. Listen med planternes danske og botaniske navn findes under “Planternavne”).
Trin 3: Sammenlig resultatet med den viden du har om stykket: jordens tekstur, behandling i de senere år, vejrforholdene, m.m.
God arbejdslyst