Dette indlæg er først af en række, hvis formål er at undersøge/udvide grænserne for begrebet “bioindikatorplanter”.
Dette indlæg forholder sig til fænomenet “invasive arter”. Jeg har udvalgt 3 planter: Bynkeambrosie (Ambrosia artemisiifolia), Pigæble (Datura stramonium) og Japanpileurt (Fallopia japonica/Reynoutria japonica)).
3 meget forskellige planter, fra hver sin plantefamilie.

Invasiv art (definition)

“Introducerede (= ikke hjemmehørende, eksotisk) arter er arter (eller underarter eller lavere takson), som har spredt sig udenfor deres naturlige udbredelses område ved menneskets hjælp. Invasive arter betegner en lille del af de ikke‐hjemmehørende arter, og disse kendetegnes ved, at de ved deres spredning og konkurrence evne er i stand til at skade den hjemmehørende natur og den biologiske mangfoldighed.” (https://naturstyrelsen.dk/media/136590/invasive-arter.pdf)

Invasiv: Naturens svar på ubalance?

Ser man på planter og deres rolle i naturen som led i den biologiske succession, er det oplagt at forestille sig, at værdiskiftet fra gæst- til invasiv plante er naturens løsning på en opgave som skal løses.
Denne opgave har jeg valgt at se på med bioindikatorbriller. Dvs. : se på planternes primære biotop, de parametre som vækker deres respektive frødvale samt deres morfologi. Denne viden kobler jeg sammen med min viden om klimaforandring og de sidste hundrede års samfundsudvikling og det tilsammen danner rammen om følgende refleksion:
Fra introduceret- til invasiv-art, hvornår, hvorfor?

Enkelte fakta over de enkelte planter

Bynkeambrosie
Primær biotop: nordamerikanske ørken. Dvs. planten trives i jorde, fattigt på organisk materiale, næring og biologisk aktivitet (se parametre i tabellen nederst på siden).
I Syd-Frankrig er den et kæmpe problem, som hverken kemisk eller mekanisk bekæmpelse kan løse. Det er også i Syd-Frankrig at større jordområder udsættes for erosion. Det kan der være flere årsager til: mange års intensiv landbrug, stigende temperatur (som øger omsætning af det organiske materiale, primært kulstof), hyppige og voldsomme skybrud (som udvasker den jord som ikke er bundet af stærke rødder), øget vej- og boligbyggeri.
En anden karakteristika for planten er at den er giftig for menneske (skyld i astma-anfald). Det gør dens bekæmpelse endnu vanskeligere og presserende.
Pigæble
Primær biotop: flodaflejringer (sand og silt) i Amerika. Planten er udtryk for manglende biologisk aktivitet, samt forurening, som kan stamme fra landbrug, industrien eller byer (se parametre i tabellen nederst på siden).
Planten er stærkt giftig for dyr (kvæg) og mennesker.
Japanpileurt
Primær biotop: metalholdige områder i Japan, “den optræder som en dominerende pionerplante på vulkanskrænter med grus og lava aflejringer” (Kilde: https://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Japanskpileurtogkmpepileurt_endeligrapport.pdf)
I Encyklopædi over de bioindikatorplanter skriver Gérard Ducerf om den : “Forurenet jord med diverse metaller, primært tungmetaller og aluminium”.
Et kendetegn for planten er dens voldsom vækst på kort tid, underforstået dens store kulstof produktion, sandsynligvis også årsagen til at den blev importeret, den gang, som mulig kreaturfoder.

Bioindikator-refleksioner

Kan man tale om plantestrategier, som led i den biologiske succession? Denne tanke vil nok betragtes som vovet, men det gør den ikke mindre interessant 🙂
Bemærkelsesværdige forhold:
Ingen eller ringe aerobe biologisk aktivitet : gældende for de 3 planter. I dette tilfælde kan det skyldes manglende organisk materiale (næring til mikro-, makrolivet) eller forurening (f.eks. slam eller gylle ved forkert tidspunkt og/eller ved forkert jordbehandling medfører totalt iltmangel, forrådnelse).
Giftige og nøjsomme planter (Bynkeambrosie og pigæble): Gift til at holde uvedkommende væk (mennesker og dyr), som kan forstyrre plantens reetableringsarbejde, som set i betragtning af begge planters minimalt behov for næring og organisk materiale, må ses som naturens sidste instans inden ørkendannelse (ingen frugtbar jord tilbage).
Metal/tungmetal forurening (Japanpileurt): Forureningen “indkapsles” i kulstofforbindelser og uskadeliggøres for andre levende væsner (Jord med stor kulstof indhold skulle være bedre til at indkapsle tungmetaller *).

Fra introduceret-art til invasiv-art

Hvornår begyndte disse planter at blive invasive?
Skete det ganske enkelt, da den eksponentielle udvikling (fra få planter til flere) begyndte at kunne aflæses eller var det, da der indtraf et sammenspil mellem flere faktorer, såsom den voksende forurening (transport, kemiindustri, m.fl.), et intensivt landbrug, en øgede gennemsnits temperatur, m.fl.?
Det er desværre ikke spørgsmål jeg kan give et entydigt svar på.
Men måske, ved at se på de invasive planter som bioindikatorplanter, kan der åbne sig nye forståelser og løsninger på de udfordringer som disse planter viser os.

Planternes bioindikatorværdier

[table id=4 /]

Du kan læse mere om planterne her:
Bynke-ambrosie : https://www.naturbasen.dk/art/4959/bynke-ambrosie
Pigæble ; https://www.naturbasen.dk/art/3039/pigaeble
Japanpileurt : https://www.naturbasen.dk/billeder/3743/japan-pileurt

* dette har jeg læst et eller andet sted men kan ikke finde tilbage til det. Hvis en af jer læsere ved noget om det, vær venlig at kontakte mig. Tak