Bio-indikatorplanter. Registreringsmetode (den grundige) og analyse
(Hej, siden den side blev lavet, er der kommet: Et “Værktøj” om bio-indikatorplanter og jordfrugtbarhed og en Bioindikator app: SoilDiag
Feltoptegnelse.
Fremgangsmåde.
Selve registreringen foregår i 3 trin:
Trin 1 :
Fortegnelse over samtlige plantearter med deres latinske navn
Trin 2 :
Skøn over dækningsgrad af hver planteart
Trin 3 :
Registreringsskemaet udfyldes
Derefter udføres analysen af parcellens karakteristika, tallene fortolkes og der evt. formuleres en fremtidig strategi.
Trin 1: Parcellen opdeles i homogene zoner.
Hellere flere zoner end en enkel zone med tydelige forskelligheder. F.eks et område med en meget stærk forekomst af en bestem planteart, en planteart som ellers ikke findes i resten af parcellen.
Trin 2: Skøn over dækningsgrad af hver planteart.
Det er plantens skygge som afgør hvor meget planten fylder. Procenttallene er ikke ”matematiske” tal men et ”billede” på plantens dækningsgrad. På samme sted kan der være krybende og høje planter, som tilsammen dækker flere forskellige “luft/lys” rum. Dvs. de angivet procenttal skal ses som “billeder/forholdstal” planterne i mellem. Det er ofte at summen at procenttallene når op til flere 100 %.
(Optegnelsen af dækningsgraden læner sig op af den metode som anvendes i plantesociologi)
Hvis 100 % af jordarealet dækkes: Forholdstal 5
Hvis 75 % af jordarealet dækkes: Forholdstal 4
Hvis 50 % af jordarealet dækkes: Forholdstal 3
Hvis 25 % af jordarealet dækkes: Forholdstal 2
Hvis 5 % af jordarealet dækkes: Forholdstal 1
Hvis mindre end 5% af jordarealet dækkes: Et enkelt + for at markere planteartens tilstedeværelse
Trin 3: Registreringsskemaet udfyldes
Registreringsskemaet udfyldes med forholdstal for hver planteart, tallene lægges sammen og parcellen analyseres.Du mangler parametrene for den enkelte plante. De findes i arbejdshæftet som kan bestilles enten ved www.promonature.com (12 € + forsendelse 12 €) eller ved at kontakte mig (140 kr. + porto 60 kr.).
Hæftet er godt nok på fransk men, med de 3 oversatte sider som du kan downloade her, bliver den fuldt anvendelige selv om du ikke kan læse fransk.
I hæftet er planternes navne angivet på latin, det sprog du skal bruge for at være sikker på plantearten og de oplysninger du skal overføre står som + og – tegn.
Når du udfylder registreringsarken, skal du være opmærksom på følgende:
De “fede” + og – tegn i arbejdshæftet betyder at det pågældende parameter er stærkt betegnende og derfor skal forholdstallet ganges med 2
En planteart må dække minimum 5% af arealet før det kan betragtes som indikator.
Skulle der være mange planter af samme art på et meget afgrænset sted på parcellen, må det gerne noteres, men denne plante vil ikke optræde som indikator i det samlede regnskab (men som et supplerende oplysning).
Vær opmærksom på at man har en tilbøjelighed til at overdrive de planter man ikke kan ”lide”.
Tidspunktet for registreringen kan spille en vigtig rolle i hvor let/svært det er at registrere planterne. Det kan tit være en fordel at lave en registrering på forskellige tidspunkter på året (en jordanalyse giver heller ikke de samme resultater sommer/vinter).
Jordanalysen
Efter at registreringsarket er udfyldt, ser man på de parametre med største afvigelser fra middeltallet. Relationerne mellem de forskellige parametre er ledetrådene i analysen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det, som foregår i jorden, ofte er en kædereaktion, som igangsættes af enkelte forhold. Et vigtigt forhold er, efter min erfaring, om der mangler luft i det øverste lag.
Manglende luft i længere perioder kan føre til nitritdannelse, manglende aerob biologisk aktivitet m.m. På grund af den manglende luft, mistrives planterne, og det tiltrækker skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe. Manglende luft kan skyldes flere forhold, eksempelvis meget regn på lerholdig jord eller på jord med lavt humusindhold (jorden klapper sammen), jordbehandling i våd jord (trampen, fræsning, pløjning m.m.) og overdreven tilskud af kvælstof.
Det, som gør Gerard Ducerfs metode effektiv, er, at det bed, som undersøges, betragtes som en helhed. Der drages ikke konklusioner på baggrund af én enkelt plantes tilstedeværelse, men på baggrund af det samlede antal plantearter og deres indbydes udbredelse. Det er sammenkoblingen af de forskellige arter samt deres indbyrdes mængdeforhold, som giver præcisionen i fortolkningen af registrering. Denne viden sættes i relief ved at kigge på bedets specifikke historie med jordbehandling, dyrkede afgrøder, vejrforhold m.m.
Den fremtidige strategi
Disse mange oplysninger danner baggrunden for den fremtidige strategi for bedet. En fortsat registrering af planterne, eksempelvis forår og efterår, giver nye informationer, som bidrager til at kunne svare på det vigtige spørgsmål: Har jeg anlagt den rette strategi?
Svaret vil findes i de ukrudtsplanterne som vokser på stedet her og nu.
De spontane vilde voksende planter (Ukrudt) laver et kæmpe stykke arbejde, de forbedrer jordstrukturen, henter næring til de næste planter, der skal vokse i jorden og er værter for et vigtigt dyreliv.
Behandler vi vores jord rigtigt, vil de mest aggressive ukrudtsplanter (snerle, tidsler, kvik-græs m.fl.) blive mere og mere sjældne, fordi deres opgave vil være afsluttet, og så vil der komme andre – langt mindre aggressive – ukrudtsplanter, der vil fortælle os, at vi er på rette vej.
(læs mere om den konkrete jordanalyse af et løgbed i artiklen i tidsskriftet “Praktisk økologi” her)
Se eksempler på registreringer her:
Link til registreringer
